Lunch 8-1-13
Hvem er bedst af de ubesejrede?
4. løb: Normalt skal man vel ikke tage stilling mellem ubesejrede
heste som mødes – men bare krydse dem begge to. I
stregspillene kan det dog ofte være nødvendigt for at holde
omkostningerne nede eller gøre systemet skarpere. Ubesejrede
3 Regulator Zet er her ude mod ligeledes ubesejrede
10 Pass the Sugar. Her er der 20 meter som skiller dem til
Regulator Zets fordel. Begge har ved deres starter vist, at
der er tale om heste som glider op gennem klasserne. Der
er umiddelbart ikke det store der skiller dem ad, og så er 20
meter i et stort felt pludselig en del at tage ind. Derfor kan
det meget vel betale sig at tage stilling i løbet, med mindre
man har råd til at betale for begge heste.
Fejlfri denne gang!
3. løb: 1 Uranium er en hest, som til tider har haft lidt problemer
med at gå fejlfrit. Det er dog her en klar fordel, at der
er tale om autostart. Hesten er slet ikke så dårlig fra start, og
sad faktisk i spids efter 500 meter fra spor 12 for fem starter
siden. Spor 1 er bestemt ingen fordel, men galopperne i
resultatrækken er oddsforhøjende, så på den baggrund kan
man sagtens tage chancen med Uranium. Normalt set bør
han være hurtig nok til at kunne skabe sig plads til at komme
ud i andet spor. Bonusen er naturligvis hvis han skulle kunne
holde spidsen, for så er løbet overstået
Följande användare gav Sharp$ för den här posten: DavidP (+3)
|