Visa ett inlägg
Gammal 2013-08-13, 13:45   #51
michel65
 
Reg.datum: okt 2011
Inlägg: 2 837
Sharp$: 4815
Standard

v75 analyse-andre afd


Også i Jubilæumspokalen (V75-7)
med en million til vinderen har Stig
H. Johansson en god chance for at
hjemtage sejren. Således træner
han 1 Occhione Jet der er lidt af
en herre med et eget humør, og han
kan komme til at tage lidt for hårdt i
undervejs.
Han leverede dog en årsdebut
med mersmag senest, hvor han enkelt
besejrede gode 5-åringer og det
efter et løb, hvor han så ud til at være
mere afbalanceret og kørbar end tidligere.
Fra andet par udvendigt satte
Erik Adielsson angrebet ind med
700 meter igen og var hurtigt fremme
i spids. I nærmest ukørt stil vandt
han via 09,7 de sidste 700 meter.
Normalt ville Occhione Jet være
et oplagt vinderbud i Jubilæumspokalen,
men der er så mange fine
heste med i løbet, at man nærmest
træder nogle over tæerne ved ikke
at sætte dem på forslaget. 7 Panne
de Moteur var forbedret senest og
beviste at han ikke har glemt at åbne,
men spor 7 er langt ude på vingen,
så hvor havner han? 2 Owen’s Club
vandt Sweden Cup og gik et strålende
løb i Hugo Åbergs Memorial
senest, hvor den fik lov til at gå i dødens
på Commander Crowe. Disse
tre heste har fordel af sporene i forhold
til fire gode heste fra bagspor.
Her tages én med på forslaget og det
Stå blankt på Stig H!
er 9 Edward Ale, som trods alt kan
havne fornuftigt til her. Han er et lidt
ubeskrevet blad, da han ikke har set
tom ud ved sine nederlag og sejrene
bare er blevet taget legende let. Derfor
skal han ses som en joker i løbet.
Fransk bedst blandt hopperne?
Som altid er EM for hopper (V75-3)
et brag af et løb og der mangler vel
blot et godt dansk bud på sejren for
at gøre det fuldendt.
De franske hopper 2 Save the
Quick og 12 Princess Grif virker som
de bedste heste i feltet og her afgør
alder og spor helt klart til Save the
Quicks fordel. Hun er vant til at møde
de bedste hingste heroppe og gik
strålende i Malmö Stads Pris senest
på Jägersro. Denne distance passer
sikkert bedre og er jo distancen,
hvor hun i fjor var på målfotoet i UET
Trotting Masters, men måtte bide i
det sure æble overfor Sebastian K.
I fjor var Save the Quick desuden
anden i netop dette løb, mod en
Tamla Celeber, der virkelig var på
toppen for dagen. Her er modstanden
lidt enklere end den Save the
Quick er vant til og selv om gode
hopper truer, bliver det et bud på
en ugarderet. Skal man lede efter
fiduser, så er det værd at se op for
4 Mermaid Ås, der afsluttede med
masser af kræfter i behold senest på
Åbergs-dagen.
Luddes bedste?
Der kan dukke en rigtig kanon op i
V75-4, der er et sprinterløb for de
3-årige. Her er der gensyn med Lutfi
Kolgjinis 4 New Moon Face som imponerede
stort på Åby senest, ved
bare at bombe til spids og føre i et
stenhårdt tempo hele vejen. I vindercirklen
efter løbet udtalte Kolgjini, at
det er en af de bedste heste han har
haft i karrieren. Det vil sige i kategori
med Going Kronos, Raja Mirchi, Viking
Kronos og den liga. Det er store
ord og måske også for store ord, men
måden New Moon Face gjorde det
på var imponerende, og så kan man
godt gennem fingre med de mange
galopper, som hesten også har haft.
Rygtet om den fine Kolgjini-hest
er nok også nået til Solvalla og der
er sikkert mange der er tilfreds med
ryggen på New Moon Face som kan
blive sluppet til spids her. Ikke mindst
fordi en hest som 7 Massive Babe
har fået et udvendigt spor og dermed
kan få svært ved at nå svinget
før Kolgjini.
Derudover kan man så sige, at
New Moon Face ikke behøver at
være en ny fix-stjerne for at kunne
vinde dette løb, mindre kan også
gøre det og en præstation som den
på Åby gør ham svær at besejre her.
Dagens øvrige løb
I V75-2 ser 3 New Line ud til at blive
favorit, men det er måske ikke helt
fair mod hesten, som virkelig kastes
for løverne her. Opgaven med autostart
mod jævnbyrdige heste er helt
anderledes, end hvad han er vant til
og han virker blot som en af flere her.
Italienske 5 Marlon O.M. er faktisk
lidt interessant i dette løb. I Sweden
Cup galopperede han godt nok i
slutfasen, men det var ikke fordi hesten
er usikker af sig, men snarere
fordi kusken var nødt til at køre meget
tæt for at komme til finalen. Der
var kræfter sparet da galoppen kom
med 100 meter igen og indsatsen
var fuldt godkendt. Siden har han
faktisk gået fint i både Östersund og
Boden uden at få noget ud af det. I
Östersund trak han modstanderne
frem i tredje spor den sidste omgang
og i Boden valgte man så at blive
siddende i andet par udvendigt, da
angrebene kom på sidste langside.
Det betød at han blev bakket ”ud af
banen” af en træt dødens-hest og så
var den dag ødelagt. Er det tid til lidt
held nu?
7 Juggle Face skal også med på
kuponen, da det er en hest, som er
kraftigt på vej op i form, hvilket han
viste med andenpladsen senest i
Malmö Stads Pris. 1 Yellow Eden har
perfekte forudsætninger her, og kan
med et godt rygløb overraske. 4 Haraldinho
har god form, men derimod
ikke fordel af distancen. Nu har han
dog et godt startspor og skal ikke
helt afskrives. Sidste hest på kuponen
bliver 6 On Track Piraten der
har vist god form og som nu kuskeforstærkes
igen med Daniel Olsson.
On Track Piraten er desuden en hest,
som ikke har de mindste problemer
med distancen.
Med tre sikre undervejs er der naturligvis
råd til at lukke en afdeling
og det bliver denne uge V75-5 som
ser ud som den sværeste af de 7 afdelinger.
Bagsporshestene 9 Love
N’Hate, 11 Britt Hudson og 12 Digital
Darling er alle kapable, men der
er netop tale om bagspor og derfor
skal der garderes. Er man tvunget til
at gå tyndt, så er det disse tre heste
samt finske 7 Pandora Girl man bør
sætte først på bon’en.
I V75-6 er der revanchemøde fra
Åbergs-dagen mellem 1 Beer Sum-

mit og 2 Magic Tonight. Her fejlbedømte
Ulf Ohlsson sin hest og slap
føringen med Beer Summit, som faktisk
allerede i USA havde vist sig som
en bedre hest end Magic Tonight. Det
endte med at Beer Summit ikke fik
frit løb før løbet var overstået. Begge
heste har kanonform og skal med
på kuponen, men nu er der tale om
2140 meter og det er ofte lidt ukendt
territorium for de amerikanske heste.
Værst imod er helt sikkert 5 Indigious
som viste god form på Eskilstuna senest
og også så ud til at have fordel af
2140 meter, fremfor de 1609 meter
i Halmstads sprintermester. Man kan
heller ikke udelukke 8 Digital Ink.
Sporet er naturligvis ikke det bedste,
men bliver der kørt lidt til, så kan det
måske løse sig. Normalt bør man jo
have en hest som 9 Chelsea Boko
med på kuponen, men den skuffede
stort senest efter en perfekt rejse og
han må vise mere før man skal tro
på ham igen. Derimod får 6 Nothing
But Class plads på kuponen efter
en glimrende præstation på Åbergsdagen,
hvor det blot var positionerne
undervejs der fældede ham. Hesten
har topform, selv om resultaterne måske
ikke vidner om det.
michel65 är inte uppkopplad   Ge poäng Svara med citat