3 spik bud
Bedste kapacitet
5. løb: Her er der godt nok fordel for hopper, men selv om
9 Nordsjö Douglas på papiret ser ud til at stå lidt hårdt til,
er det en stor vinderchance. Han har udviklet sig glimrende i
denne sæson og ikke gjort meget forkert. Senest vandt han
overlegent uden at overanstrenge sig det mindste. Næstsenest
blev han presset langt mere, men han svarede på
bedste vis med en sejr på en top-notering. En gentagelse her
betyder sejr!
Fin i nyt regi
6. løb: 14 M.T. Guti galopperede godt nok i debuten i nyt regi
for Robert Bergh. Han var dog stensikker i sin anden start for
stalden, hvor han kørte sig tidligt til spids og siden afgjorde
ganske enkelt. Han har stadig en del penge at tjene, og forudsætningerne
med springspor på tillæg ser interessante ud.
Han er nemlig hurtig i voltestart og burde kunne søge sig direkte
fremad og måske tilmed havne helt i den forreste del af
feltet. Det er dog en hest, der kan vinde fra mange positioner
og her skal den ses som et bud på en ugarderet i V64.
Enorm kapacitet
7. løb: 2 Global Octopus er en 4-åring med enorm kapacitet.
Han har desværre galopperet alt for meget i karrieren, men
nu ser det ud til at travsikkerheden er, hvor den skal være.
Han har i hvert fald gået fejlfrit de tre seneste starter og alt
tyder på, at han gør det igen her. Han har mødt gode heste
på det seneste og selv om modstanden ikke er dårlig her,
så møder han ikke så fremgangsrige heste i dette felt, som
mange af de 4-åringer, han er stødt ind i på det seneste
Följande användare gav Sharp$ för den här posten:
|