Reg.datum: okt 2011
Inlägg: 2 837
Sharp$: 4815
|
v65 analyse tips-spids hest
Allerede fra start ser det pivåbent ud.
Ingen af de deltagende heste i V65-1 har vundet løb i det sidste kvartal. Blot en enkelt sejr blev det til for de otte heste i hele sidste sæson. 1 To Late kommer nu ud fra spor et med Træner Peter Rasmussen i sulkyen. Jeg mindes den som vinder i Billund i september med Bent Svendsen, og der forsvarede den sig i spidsen hele vejen. Ved tredjepladsen i november var den slået af Tarantino som den pressede på i dødens i 16-fart de første 1000 meter og kæmpede alligevel til mål tæt bag Palermo Cross, der siden har fortsat sin udvikling. Det er ikke umuligt at den prøver at føre fra start til mål. 2 gange i træk har man været rimeligt optimistiske med 2 Regitza Star efter dens fine afslutning for tre starter siden. Begge gange har den galopperet umotiveret. Holder den sig i trav tror jeg den har fart til at overraske. 3 Speedy Child er svær at køre fejlfri. Kent Friborg kørte den rundt på sikkerhed sidst i Skive bag Rocking Shadow, og dens afslutning i 15-fart de sideste 1000 meter var et klart fremskridt. Den er farlig i en glat udgave her med Jeppe Juel. 4 Strong Shadow kommer i comeback efter et par måneders pause. Den har gået godt i Aalborg før ved flere lejligheder, og skal igen regnes hvis formen er der. 6 Phantom K D galopperede gentagne gange i opvarmningen sidst, men gik et topløb i selve løbet. Er den fejlfri på ny er den farlig, men den kunne ikke give forud til førstevalget i november. 5 Rex Neo står bedst i løbet fra tillæg, men gik ikke det store sidst. Da sad den dog langt tilbage i løb der blev kørt i jævnt 15-tempo, og da den angreb fik den et lille svaj, og så var der ikke mere i den. Birger Jørgensen er dog altid farlig i den slags løb, hvor det gælder om at spare mest på spurtkrudtet.
Efter fint prøveløb er 3 Trophy D’Amerique klar igen!
Mellem jul og nytår var Anders Pedersen i prøveløb med 3 Trophy D’Amerique og hesten så fin og samlet ud. Jeg havde stopur på hesten og den afsluttede de sidste 1000 meter i 16-fart og stilen var perfekt over mål. I sidste start sad den i inderbanen i tredje par indvendigt i et løb Toxy Smed vandt før Sigurd, og den galopperede med kræfter i behold da hullet var ved at komme i opløbet. Hvis den bare er lidt forbedret i forhold til prøveløbet kan Jeppe Juel vinde med lånegodset igen. En af de hårdeste modstandere kan være en forbedret 1 Rolig Hastrup. Hun var efter rolig indledning sidst, offensivt satsende udvendigt på Uha Uha De Hess og Simoni’s Red, og holdt pænt ved i 17-fart de sidste 1000 meter. Fra et fint spor er der god spidschance denne gang, og så kan den måske overraske. 10 To You måtte forsvare sig fra tryk fra Twilight Magic sidst som favorit, og den måtte bide i det sure æble op langs opløbet til kombattanten, men alligevel faldt den vel med flaget i top, og den burde igen være en god top-tre chance. Jeg tror måske den har lidt fordel af autostart nu. Flere af de andre viser god jule og nytårsform, så det er ikke umuligt at det er i den lave klasse at ”skraldet” kommer, men jeg sætter min lid til en af Danmarks bedste kuske.
Kan de andre slå Flemming Jensens to heste?
Advarselslamperne blinker altid hos mig når jeg ser at Newman Breed AB står som ejer, og hestene kommer ud første gang i Flemming Jensens regi. Det skal dog siges at 1 Sweet Flukt hidtil ikke har gjort mange glade, men afstamningen med Offshore Dream og en Florida Pro-hoppe kan vise sig at være værd at vente på. Det er op til bevis, men den skal sikkert på kuponen, når Flemming vælger den frem for 8 Loaded Gangster. Den var stærk at se på sidst på Fyn, men var til dagen udstyret med murpfyblænder på indvendig side, og den reagerede den kraftigt på, således den løb udad hele opløbet, og var meget tæt på at tabe travet. Nu kommer den efter pause, og er stilen i orden har den fart til sejr. Jeg garderer også med 2 Special der startede udvendigt på Sambuca Knick senest og pressede på. Midtvejs gik den til inderbanen, og skød godt til tæt under mål, hvor den tog tredjepladsen bag Palermo Cross og Touch Of Babe, men foran onsdagens vinder Sambuca Knick. 4 Scarlet Magic virker forbedret igen, og stred godt mod fine heste sidst, i et løb Royal Dream vandt fra tyve meters tillæg på målstregen. Den er meget snart tilbage på vinderpladsen. 6 Sensation gik i samme løb udvendigt på i omgange, og var også med i striden hele vejen til mål, og nu har den fået løbet i kroppen efter pause.
Kan den halvgamle hæderkronede Crown’s Banker vinde det første Liga 1-løb?
Her tror jeg stenhårdt på 6 Crown’s Banker. Samtidigt med det er jeg næsten helt sikker på at den”nygamle” træner Peter Jensen, sammen med sin oplyste førstekusk Jeppe Juel, er helt opsat på at få så god en start på sin selvstændige trænerkarriere som muligt. I sidste start fulgte Crown’s Banker fint med topheste som O’Grady, Solvato, Montgomery Hill og Baht Launcher og jeg tror den form rækker til at den skal spille førsteviolin her. Den kan både åbne og afslutte, og i et lille felt tror jeg den vinder hvis den undgår dødens undervejs. Der findes dog selvfølgelig dem der vil gardere, og det står jer frit for, og i den sammenhæng kan tilføjes at 1 Magiccarpetride US, 2 Nouvelle Pelle og 3 Repay Merci kan være mulige emner. Magiccarpetride US vandt gulddivision i Norge senest, efter en fin slutspeed, og i forrige start var den chanceløs i hastig afslutning bag M T Big Business der havde styret løbet i spids. Starthurtige 2 Nouvelle Pelle har ikke vundet længe, men forudsætningerne sprint og spidsspor er lige noget der passer den aldrende traver, og Repay Merci har Birger Jørgensen kørt en gang som treåring i Taroks Mindeløb bag Bibi Kievitshof, og derefter sagde han til Knud Mønster at den kunne hans tidligere lærling vinde Dansk Trav Derby med! Den viste for øvrigt fremgang sidst, og havde den fået frit frem, som den havde en overgang i opløbet, tror jeg den havde vundet, og den havde kræfter i behold ved målpassage.
I landets næstbedste Liga er kortene også godt blandet!
I Liga 2 står der flere på spring, til i løbet af året at avancere til bedste klasse. Hvem der gør det først er sværere at forudsige, altså kommer op over 500.000 kroner i præmiesum. 10 Makin Me Dizzy gik superløb senest hvor den rasede afsted i 12-fart de første 1000 meter, og alligevel vandt med klar marginal. Når den er på top er den god, og den kan muligvis også vinde fra anden række. 5 Pikant Brogård har været godt gående længe, og prøves nu med Birger Jørgensen for første gang. Den gik et superløb bag Rocky P H i Billund sidst efter ærgerlig startfejl der kostede 50 meters terræntab. Er den fejlfri kan den vinde nu i stedet. 8 Sexy Dirty Money galopperede i spidskamp med Rolex Boy sidst i Makin Me Dizzy-løbet, men den slog sidstnævnte i deres første møde på Lunden i november. 1 Rolf Lynghøj har holdt længere pause igen, men Thomas Bonde kører ikke til Aalborg bare for at få løb i kroppen på staldens bedste hest. 7 Omilo har topform og speedede jo forbi Onaldo Ellelund sidst, men nu spændes buen også, og den går en klasse op. 3 Obelix Damhus har perfekt spor med Rene Kjær i vognen igen. På sine bedste dage kan den vinde dette løb, men den skal snart til at vise det. 6 Orange Avenue har også god klasse, men den blev slettet sidst inden løbet, men efter opvarmningen p.g.a. ikke væddeløbsmæssig skik. Er den klar nu i stedet kan den overraske, men til dagens kupon vejede den for let.
Kan Serena være klar til at vinde sit livs første sejr?
Tennisstjernen Serena Williams vinder næsten hver gang hun spiller, men hoppen 3 Serena har aldrig vundet løb! Jeg ser den faktisk ikke som nogen ikke-vinder når man ser den løbe, men den har mange gange fået hårde løb, og den har også ofte haft dårlige startspor fordi den er kommet med i årgangsløbene p.g.a. pointberegningen, og som følge deraf måtte vælge startspor som en af de sidste. Som treåring løb den helt op til Sweet Home Alabama i Grand Prix’et, og i fjor løb den lige op med Sunbeam i 4-års Grand Prix’et for hopperne i kamp om andenplads bag Starlet Beat. Nu tørner den ud fra Flemming Jensens stald, og er der noget han er særdeles skrap til, så er det at få dem først over stregen. Er hun forbedret kan hun blive en af vores gode ældre hopper, for jeg mener at potentialet findes. 8 M T Follow Me er også særdeles kapabel på sine gode dage. Spor 8 på sprint ved staldudkørselen er dog lidt tricky, men klarer Jeppe Rask den hurdle kan det godt være vallakken er stærkere end hoppen fra stalden, og den kan vise sig bedst til slut. 2 First Of Princess har også fin form, og nu kører træneren selv igen. Den starthurtige og stabile hest har chance, for den får næsten med garanti et løb helt fremme i god position, og så skal der ikke meget held til for at den sidder der. Har man råd er 9 Basnæs Ficino også en outsider. Han er på toppen for tiden, og kan igen løbe helt frem med ret løb.
V65-forslag
1. afd. 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6
2. afd. 3 Trophy D’Amerique
3. afd. 1 – 2 – 4 – 7 – 8
4. afd. 6 Crown’s Banker
5. afd. 1 – 3 – 5 – 7 – 8 – 10
6. afd. 2 – 3 – 8
540 kroner.
Heste der er spidsaktuelle:
1. afd: Her tror jeg på føring til 1 To Late, idet 2 Regitza Star ikke har virket specielt hurtig fra start.
2. afd: 1 Rolig Hastrup tog let spids fra åbent spor i sept.i fjor til sikker sejr. Prøves recepten igen?
3. afd: 3 Superpigen prøvede for spids mod Star Tulsbjerg sidst. Lykkedes det med træneren?
4. afd: Hvem ved hvad de gør her? 2 Nouvelle Pelle og 6 Crown’s Banker er meget hurtige i åbne spor.
5. afd: Ingen i feltet kan accelerere som 4 Kennedy Star, hvis den fyres til inderbanen?
6. afd: Nu har 3 Serena pludselig et godt spor i sit nye regis debut. Spids og slut?
fra recing news
Följande användare gav Sharp$ för den här posten:
|