Reg.datum: mar 2012
Ort: stockholm
Inlägg: 15 403
Sharp$: 30288
|
V75:1 analys och rank från fasttrack.danmark
V75-1, 3. LØB
V75-spillet i Aarhus indledes med et opgør med 10 heste, som indeholder høj klasse. Godt en håndfuld heste har reel vinderchance.
Chancevurdering
A-chancer: 5-7-1-3-9 B-chancer: 6-2 C-chancer: 4-10-8
5 Twilight D har gået to topløb i træk, selv om det ”kun” er blevet til andenpladser. 23/11 i Aarhus blev Twilight D taget roligt fra start, sad undervejs i femte par indvendigt, sidenhen tredje par udvendigt. I spids sad Triton Neergård, og den vandt også løbet. Men Twilight D speedede som en dæmon ned gennem opløbet, og plukkede blandt andet Stand And Deliver og Twigs Briard ned. På Åby 13/12 sad Twilight D også langt nede undervejs. Tredje par indvendigt det meste af løbet, og angreb godt via open stretch. Speedede frem til tæt andenplads. Med det rette rygløb her, så kan Twilight D sagtens vinde.
7 A Delicious One var ude i Mesterskab for Danmark 28/10, hvor Henrik Lønborgs hest var nærmeste vidne til Slide So Easys overlegne sejr. Var faktisk den eneste, der nogenlunde kunne hænge på, så der var visse forventninger forud for starten på Jägersro 21/11. Her kom A Delicious One aldrig med fra start, og var 150 meter bag startbilen, da starten gik. Leverede en flot ophentning frem til feltet, men fuldførte ikke løbet til slut. Senest 2/12 blev den taget roligt fra start i Odense, sad i andet par udvendigt undervejs, og angreb med 400m hjem. Gik i kødet på Slide So Easy, men kunne ikke gøre det færdigt, og blev på de sidste 50 meter nedspeedet af både Stand And Deliver og Pingus Vang til tæt fjerdeplads.
1 Iron Steel er en spændende tysk gæst, som er vant til at løbe højrevejen rundt. Således er de seneste to sejre taget på Mariendorf-banen i Berlin, hvor man også kører ”Aarhus-vejen”. Iron Steel er katapulthurtig fra start, og har ved begge sejre åbnet i omkring 1.08-tempo det første stykke vej. Ved sejren 4/11 trak Iron Steel bare fra til slut for Cynthia Lüdicke, mens det kneb lidt mere på 1900m gangen efter. Det var et amatørløb, hvor Günter Schiefelbein kørte til spids ind igennem første sving. Danskfødte Run For The Roses kom tæt på til slut, men sejren blev trods alt rimelig sikker. Dagens kusk Victor Gentz er ikke en hr-hvem-som-helst, idet han ligger nummer fire på den tyske landsliste bag store navne som Michael Nimczyk, Rudolf Haller og Josef Franzl med 42 sejre i 268 starter i år.
3 Wonderboy kommer med skjult form, for nullet senest på Åby Travet var ikke helt retfærdigt. Det var et V75-løb, hvor Wonderboy var godt med fra start, og startede løbet i dødens. Det blev så til andet og tredje par udvendigt efter konkurrenters tidlige forcering, og så valgte kusken at angribe i tredje spor med 900 meter til mål. Så stadig farlig ud med 300m hjem, men tabte lidt fart i opløbet, og sluttede uplaceret. I starten forinden i Odense 2/12 vandt Wonderboy let efter andet par udvendigt undervejs, og angreb over de sidste 300m.
9 Rushmore Face har nu to løb i kroppen. 7/11 på Åby Travet gjorde Rushmore Face comeback efter noget tids løbspause, og det skete mod gode modstandere som Promo Kemp, Heart Of Steel og Machiavelli. Senest på Jägersro måtte Rushmore Face tidligt afsted i tredje spor, og selv om den stred godt, så blev den træt til slut. Går en halv klasse ned til dette løb, og startsporet behøver ikke være så dårligt, hvis der som forventet bliver kørt i hårdt tempo foran.
6 Twigs Briard gik et godt løb i Aarhus 23/11, hvor den efter et løb i andet par udvendigt undervejs til slut blev nedspeedet af Twilight D i en tæt afgørelse. Scarlet Knight-sønnen var derefter staldskriget på Bjerke 5/12, men her fik Twigs Briard et upassende løb i dødens, så den start kan glemmes. Kan være rigtig hurtig fra start, men alligevel tvivlsomt, om Twigs Briard kan nå forbi 1 og 3 inden første sving.
2 Uha Uha De Hess har fundet sin anden ungdom hos Skive-træner Bent Svendsen. Vinder ikke løb på samlebånd, men betaler selv så rigeligt for havren, og leverede en fin præstation senest i Odense. Her sad Uha Uha De Hess i andet og tredje par udvendigt, og leverede en god afslutning langt ude i banen i løbet, som Wonderboy vandt.
tränarintervjuer
3. LØB - V75-1 / V4-3
1 Iron Steel (Victor Gentz)
Efter en sløv start på året har den virkelig fundet formen, og gik i forrige start den hurtigste tid kørt i Tyskland i år (11,6a/1609m d. 4/11, Berlin, red.). Har fået perfekt spor, da han er hurtig fra start, og vi kører lidt med og vurderer positionerne. Går fra alle positioner og er normalt en vinderchance, men jeg er tilfreds, hvis han er mellem de første fem i denne konkurrence.
2 Uha Uha De Hess (Bent Svendsen)
Har et perfekt spor. Vi kører i spids og slipper til en. Herefter tager hesten en god præmie. Glem aldrig Uha Uha. Har fordel af Århus og vandt senest hesten startede på banen. Det bliver uden sko i modsætning til de seneste to starter. Vi har gemt hovene til dette løb, og det giver ham et meget stort ekstra kick at starte uden sko.
3 Wonderboy (Steen Juul)
Gik rigtig godt senest. Den blev kørt lidt aggressivt og det blev forkert, men hesten har god form, og jeg tror på, at den kan være med fremme. Jeg kører med fra start så godt det går. Jeg synes det skal være en god triochance. Kommer uden forsko efter have gået med sko senest i Sverige.
4 Trophy Spring (Morten Juul)
Var drønuheldig forrige gang og sad bomfast. Senest kørte han måske lidt for tidligt, og samtidig var den måske lidt under isen, men vi har ikke fundet fejl. Normalt set matcher den disse heste, men den har ikke haft succes med Århus før, så der er et lille spørgsmål ved banen. Det er en outsider. Jeg synes, at det er en af dem, som kan vinde løbet, hvis hesten klarer banen.
5 Twilight D (Kaj Jensen)
Må have vinderchance. Der er et par gode konkurrenter imod, og Lønborgs (A Delicious One, red.) er en god hest, så det kan godt være, at Twilight D kun bliver nummer to, men formen har været for opadgående og nu har den startet et par gange efter pause. Starten i Sverige var for at den skulle være klar til dette løb. Århus-banen er i hvert fald ingen ulempe.
6 Twigs Briard (Peter Jensen)
Var under standard senest i Norge, men hesten fik også et hårdt løb. Den er bedst, hvis den kan komme til at sidde med i en anonym rolle undervejs og herefter gå lidt til slut. Jeg synes, at disse heste står godt til hinanden og han kan lige så godt dukke op helt fremme som nogen af de andre. God triochance.
7 A Delicious One (Henrik Lønborg)
Burde jo være en vinderchance, da hesten er gået en klasse ned. Sporet trækker lidt ned og hesten kan være lidt speciel fra start, men hvis den har en af de dage, hvor hesten åbner godt så kan han sidde fornuftigt til. Det skal være en vinderchance, men jeg tror ikke at den vinder løbet fra "dødens".
Följande användare gav Sharp$ för den här posten:
Senast redigerad av Basse den 2018-12-28 klockan 10:52.
|