Reg.datum: mar 2012
Ort: stockholm
Inlägg: 15 403
Sharp$: 30288
|
V75:6 analys och rank
V75-6, 8. LØB
Dette løb er blevet vidt åbent efter forhåndsfavoritten 7 Complete er udgået. En god håndfuld heste kan vinde. Gode dansktrænede heste kombineret med et par interessante tyske heste fra bagspor.
Chancevurdering
A-chancer: 6-2-1-3-12-10 B-chancer: 8-5-9-11 C-chancer: 4
6 Guy Pomponne står ikke ret godt inde i løbet på pengene, men formen er helt i zenit. Forrige start på Jägersro havde Guy Pomponne bagspor på spring, men kom rigtig fint igennem til tredje par udvendigt undervejs. Fik dog en halvtræls ryg at angribe i, som ikke rigtig gik fremad før til allersidst, og Guy Pomponne måtte nøjes med en fjerdeplads og fuld fart over mål. Senest i Skive havde den Morten Juul-trænede hest også bagspor, men blev tidligt kørt frem i dødens på Cashmir. Koblede greb på denne ind på opløbets lige bane, og vandt en sikker sejr.
2 Casino Gardenia vandt tidligere på året Dansk Trav Derby Consolation og var anden i Aalborg Store Pris til Confidence. Men på det seneste er Casino Gardenia forfaldet til tidligere nykker med at galoppere, således både 11/11 på Lunden og 18/11 i Billund. På Lunden galopperede Casino Gardenia allerede op til bilen, og trods en god ophentning, så var hesten selvfølgelig træt til slut. I Billund kom Casino Gardenia godt igennem fra bagspor, men galopperede helt umotiveret med 800 meter til mål. I bedste skik, så er Casino Gardenia en vinderchance.
1 Fighting Gehør gik et regulært topløb senest i Odense. Kom frem i ryggen på den førende Tough Macoy i 1.08-tempo de første 500m, og kusken havde nærvær nok til at skifte til andet spor på sidste langside, så Tough Macoy kunne passeres, og spidsen erobres. Det hårde løb gjorde dog, at Fighting Gehør måtte strække gevær over for Andre Ward og Raket Brodde til slut. Har igen fået fire ugers løbspause frem imod denne start.
3 Mr Panamera er en vaskeægte Aarhus-specialist, og løbsretningen højre rundt er vel selve forklaringen på, at Panamera Racing har sat hesten i træning hos en jysk travtræner. Mr Panamera har startet 16 gange i Aarhus med ti sejre og fire andenpladser – samt en diskvalifikation som vinder – som resultat, hvilket jo er helt ekstraordinært. Går hele vejen til mål, og er en solid vinderchance her.
12 Harley As er en spændende tysk sejrshest, som forrige gang vandt let i monté efter føring fra start til mål. Senest blev Harley As så taktiktorsk. Tog spids, men slap til en fuser, som i sin tur slap til spilfavoritten. Det betød, at Harley As blev skovlet bagud, og først kom fri rundt sidste sving. Trods en god afslutning, så nåede Harley As kun andenpladsen.
10 April Classic er blevet parret med Robert Bergh, og det må man sige er en reel kuskeforstærkning. Seneste start i Hamborg gav andenplads efter indvendig rejse undervejs, og hul med 300m til mål. Afsluttede reelt og var tæt på sejren.
Tränarintervjuer
8. LØB - V75-6 / V5-4 / DD-1
1 Fighting Gehør (Peter Jensen)
Gik godt senest på Fyn efter lidt ophold. Har trænet videre efterfølgende og virker fin, så jeg tror han går et godt løb. Fornuftig triochance.
2 Casino Gardenia (Peter Rasmussen)
Har haft et par lidt uheldige starter med galopper, men måske var hesten også lidt slidt. Den er blevet gjort i stand op til denne start. Har været oppe hos mig til to intervalarbejder, senest i lørdags og da var den rigtig fin. Jeg er optimist, men også realist og ville godt have haft den er par hak længere ude på vingen og også gerne 2300 meter, men det er ingen ønskebrønd. Der er en galoprisiko, da hesten kan godt blive for ivrig. De galopper hesten har lavet fra start har udelukkende været fordi den har været for ivrig. Nu får den fast ørehætte på for at få ham dæmpet. Hesten er ingen stor ven af Århusbanen, men det er blevet meget bedre, så det er ikke så nervøs for. Det er mere spørgsmålet om han kommer fra start. Jeg tror på en god vinderchance, men spillerne skal også vide, at han kan dumme sig fra start.
3 Mr Panamera (Peter Jensen)
Har nu startet tre gange venstre rundt. Det været OK uden at imponere. Senest i Norge faldt hesten noget ud af det, så den har fået lov at hvile og efterfølgende trænet. Har fordel af Århus, og jeg tror, det er en god triochance.
4 Viola Toft (Lars Munk)
Der er meget hård konkurrence, men jeg havde ikke meldt hende, hvis jeg ikke troede, hun kunne være med. Hun er rigtig godt gående og skal have et løb på smækken. Hun har ikke vinderchance, men får hun et godt løb, kan hun tage en god præmie.
5 Leading Tile (Michael Lønborg)
Har vel fået et ganske OK spor. Der er ingen tvivl om, at på 1800 meter og med en hest som fungerer godt i Århus, så skal den med fra start og ned at sidde et sted. Chance afhænger af hvor den havner. Jeg har kørt nogle defensive løb med ham og deraf de mindre gode resultater. Denne gang går vi lidt mere ind for det og der findes en chance for for, at hesten eventuelt kommer til at gå uden alle fire sko for første gang. Det bestemmer jeg først på dagen. I min verden har hesten ingen problemer med at klare sig under 200.000 kroner.
6 Guy Pomponne (Morten Juul)
Gik godt i Skive og faktisk også på Jägersro. Det er de to starter hesten har gjort efter en halsoperation, og jeg synes faktisk at det kun bliver bedre og bedre. Den matcher alle dage disse konkurrenter, men det er klart, at hvis den skal sidde udvendigt, så er det ikke sikkert at den vinder, men den vil gå et godt løb. Har i hvert fald en triochance.
8 Tinita Tårs (Peter Frandsen)
Trak lidt nitten med startsporet. Da vi var i København viste hesten sig voldsomt starthurtig, men det kan vi ikke udnytte nu, så vi kører med sædvanlig forspænding og håber, at hun har dagen. Hvis hun har det, så er der vel kun en enkelt hun ikke kan slå, men hvis ikke hun har dagen, så kan den risikere at slutte ottende.
10 April Classic (Marcel Hauber)
Har haft et godt år, og leverede en superpræstation senest. Spor 10 er ikke så skidt, da hun helst skal komme bagfra, og så har hun en god afslutning. Formen er på top, og hun er min anden bedste dagschance.
11 Theodora Garbo (Kaj Jensen)
Har fået et træls spor. Hvis det løsner sig, så kan den godt løbe med frem, men Århus-banen er absolut ingen fordel.
12 Harley As (Victor Gentz)
Kommer fra blidere konkurrence i Tyskland, og har været uheldig med anden række, da han er hurtig fra start og er bedst i spids. Holder god form, men det ser svært ud. En mindre placeringschance.
Följande användare gav Sharp$ för den här posten:
Senast redigerad av Basse den 2018-12-28 klockan 10:50.
|